Bogen "Din iPad" er gratis og overvejende til nye eller uerfarne brugere af en iPad.
Bogen er under udvikling. Den bliver baseret på min brug af iPad gennem ca. 10 år, samt min undervisning om brugen af iPad gennem 4 år på aktivitetscenteret Wiedergården i Dragør.
Bogen er i PDF-format, og den indeholder fotos, forklaringer, øvelser og links til blandt andet videoer og hjemmesider på internettet.
Her under finder du billede af bogens forside. Det er også et link til bogen. Tryk på billedet eller her for at hente bogen. Del også gerne bogen med dine venner.
Jeg hører gerne fra dig, hvis du har ris, ros, kommentarer og forslag til en af bøgerne.
Rigtig god fornøjelse.
Ole René Petersen
Du kan også vælge at downloade Din iPad i ePub formatet, altså "electronic Publication".
ePub formatet giver en række fordele, der fx gør det lettere at navigere rundt i bogen, og du kan sætte bogmærker i den.
Downloader du bogen i dette format, skal du have en ePub-læser på den maskine, hvor du ønsker at bruge bogen.
På din iPad har du sandsynligvis appen Bøger, der kan håndtere både ePub dokumenter og PDF-filer.
Du kan åbne AppStore og downloade "Bøger" med dette link: Download Bøger
Når du har sikret dig, at "Bøger" appen er på din iPad, kan du nu downloade "Din iPad"
På din iPad vil Safari åbne sig, og du kan følge downloaden i den lille cirkel, der kommer til syne i øverste højre hjørne. Det kan godt tage nogle minutter, for der er mange billeder i bogen.
Tryk på cirklen. Hvis hele bogen er hentet, kommer der en menu til syne med tilgængelige downloads.
Tryk så på "Din iPad". Nu bør bogen dukke op i Bøger appen.